Morgenmadsgigant skraber kunstige stoffer af produkter
Det skal være slut med kunstige smags- og farvestoffer i cornflakes, müslibarer og snacks fra Kellogg's.
Når skeen med Special K, Rice Krispies eller Cornflakes fremover bliver løftet ved morgenbordet, får man hverken kunstige smags- eller farvestoffer med om bord, oplyser Kellogg's.
Den amerikanske morgenmadsgigant har besluttet at fjerne alle kunstige midler fra deres produkter verden over.
Målet er at få ryddet ud i de unaturlige tilsætningsstoffer frem mod slutningen af 2018.
Også mærkets müslibarer og snacks vil blive renset for syntetiske ingredienser.
Skiftet til udelukkende naturlige produkter sker, efter at Kellogg's er begyndt at fokusere mere på sundere produkter for at genopbygge brandet, der har 109 år på bagen.
Blandt andet har Kellogg's med succes relanceret produktet Special K, så det bliver solgt som "wellness"-produkt i stedet for "slankeprodukt" og blandt andet har en glutenfri version.
Kellogg's er verdens største morgenmadsproducent, og selskabet er den seneste af en række amerikanske fødevarekæmper, der er bukket under for presset for at fjerne kunstige ingredienser på grund af frygt for sundhedsskadende bivirkninger.
Ifølge Kellogg's bliver 75 procent af morgenmadsprodukterne i dag lavet uden brug af de syntetiske farvestoffer, mens mere end halvdelen laves uden at tilfølge kunstig smag.
Tirsdag fremlagde selskabet sit regnskab for andet kvartal, hvilket viste et fald i salget som ventet.
Det er syvende gang i løbet af otte kvartaler, at færre produkter fra Kellogg's blev langet over disken.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub