Den største moské i byen Jos i det centrale Nigeria har de seneste dage modtaget 149 lig, der skal begraves efter sammenstød mellem muslimske og kristne bander.
Det oplyser en talsmand for moskeen.
- Søndag aften begravede vi 19 døde, og det var 52 i går. Lige i dette øjeblik ligger der 78 i moskeen, der venter på at blive begravet, siger talsmanden.
Volden har fået politiet i delstaten Plateau til at indføre 24 timers udgangsforbud i et forsøg på at undgå en gentagelse af urolighederne i 2008, hvor hundredvis af personer blev dræbt i den værste bølge af vold mellem kristne og muslimske grupper i årevis.
Indbyggerne i Jos, der er Nigerias tiendestørste by, meldte tidligere på dagen om sporadiske skyderier og brand i adskillige huse. Men volden har tilsyneladende ikke bredt sig uden for byen.
En politimand oplyser, at volden er taget af, siden myndighederne indførte udgangsforbud. I forvejen var der et natligt udgangsforbud i kraft i weekenden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned