Moskva indfører arbejdsfri uge for at bremse smittestigning
En medarbejder fra det russiske beredskabsministerium i beskyttelsesdrag er i gang med at desinficere en perron på stationen Belorusskij i Moskva. Lørdag erklærede byens borgmester Moskva arbejdsfri i over en uge for at stoppe den stigende smitte med covid-19. Foto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
I Moskva bliver lang weekend til ni dages fri for at få bugt med covid-19, oplyser borgmester.
I Moskva bliver hele den kommende uge arbejdsfri for at bremse smittespredning i byen.
Det oplyser den russiske hovedstads borgmester, Sergej Sobjanin, lørdag.
- Gennem den seneste uge er situationen med spredning af coronainfektionen blevet drastisk forværret, skriver han på sin officielle blog.
- For at stoppe smittestigningen og redde liv har jeg i dag underskrevet et dekret, der medfører arbejdsfri dage fra 15. til 19. juni med løn for ansatte.
Russerne har i forvejen fri mandag. Det skyldes, at landets nationaldag 12. juni falder en lørdag, så fridagen er rykket til mandag.
- Dermed vil den "lange weekend" i Moskva vare ni dage - fra 12. juni til 20. juni, siger borgmesteren ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
I tillæg til at sende folk hjem fra arbejde skal alle barer og restauranter i byen lukke klokken 23.
Han tilføjer, at beslutningen ikke gælder organisationer, som er med til at sørge for byens infrastruktur. Militærfolk skal også fortsat møde på arbejde.
Men resten af Moskvas arbejdende folk får altså betaling for ikke at møde op på arbejde.
Antallet af smittede med covid-19 har været stigende i Rusland de seneste uger. Og myndighederne har ikke haft større held med at massevaccinere borgerne med den vaccine, som Rusland selv har udviklet.
Der er også rapporter om stigende smitte i Skt. Petersborg, der sammen med København er en af medværterne ved fodbold-EM.
Lørdag er der det seneste døgn meldt om 13.510 nye smittede i Rusland. Heraf er de 6701 tilfælde alene i Moskva, hvor der bor over 12 millioner.
Præsident Vladimir Putin oplyser lørdag, at 18 millioner russere indtil nu er blevet vaccineret mod covid-19. Der bor 144 millioner mennesker i landet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde