Motivet for skudepisoden på militærbasen Ford Hood i Texas, hvor foreløbig 13 personer, inklusive den ene gerningsmand, er blevet dræbt, kan tilsyneladende have været Nidal Malik Hasans forestående udsending til Irak. Militærpsykiateren havde nemlig givet udtryk for, at han ikke ville afsted.
- Jeg ved, at han skulle have fortalt folk, at han var ked af at skulle afsted (til Irak), siger Texas-senator Kay Bailey Hutchison til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Nidal Malik Hasans fætter Nader Hasan, blev militærpsykiateren chikaneret på grund af sin "mellemøstlige etnicitet" af sine militære kolleger.
- Han oplevede noget chikane fra hans militære kolleger, siger Nader Hasan til Fox News.
- Han havde hyret en advokat til at prøve at få løst problemerne, tilbagebetale staten, for at blive løst af sin kontrakt med militæret, siger Nader Hasan.
Nidal Malik Hasan er opvokset i USA, hvor han blandt andet har studeret på universitetet Virginia Tech. Hans familie har jordanske rødder.
Fætteren har overfor Fox New afvist, at Nidal Malik Hasan skulle have haft en voldelig personlighed.
- Han var end ikke typen, der nød at gå ud på skydebanen, du ved, dette var ikke en fyr med sådan en tankegang, siger Nader Hasan.
- Det eneste vi kan flette sammen er, at han lige havde fået nys om sin udsendelse, siger fætteren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde