Motorcykelbomber koster seks livet i Bagdad
Militante fra Islamisk Stat kan stå bag tre bombeangreb i forskellige dele af den irakiske hovedstad.
Tre bomber i Iraks hovedstad, Bagdad, har tirsdag aften dræbt mindst seks mennesker og såret 15 andre.
Det oplyser irakiske læger og sikkerhedskilder.
To af eksplosionerne kom fra motorcykler med sprængstof, mens den tredje eksplosion var forårsaget af en vejsidebombe.
De tre bomber eksploderede samtidig i tre forskellige kvarterer i den irakiske hovedstad.
Eksplosionerne har tilsyneladende ikke forbindelse til de demonstrationer mod regeringen, som brød ud i oktober. Tirsdag var gaderne i Bagdad igen skueplads for sammenstød mellem politi og demonstranter.
Ingen gruppe har umiddelbart taget skylden for angrebene, men tidligere har militante fra Islamisk Stat gennemført lignende angreb i Bagdad og andre dele af Irak.
Irak erklærede sejr over den militante bevægelse i 2017, efter at den var nedkæmpet i de områder, hvor den havde taget kontrollen.
Men mange af gruppens medlemmer og tilhængere udfører stadig voldelige angreb, der tilsyneladende har til formål at destabilisere den irakiske regering.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned