Moulin Rouge har fået nye vinger efter kollaps
Der var fest og farver, da Moulin Rouges nye vinger blev indviet fredag i Paris. (Arkivfoto). Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Fredag blev kabarethuset Moulin Rouges nye vinger indviet foran hundredvis af lokale og turister i Paris.
Der er kommet nye vinger på den karakteristiske røde vindmølle over kabarethuset Moulin Rouge i Paris.
Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag.
- Idéen var at være klar til de olympiske lege, siger Jean-Victor Clerico, der er administrerende direktør for Moulin Rouge.
De olympiske lege i Paris starter 26. juli.
De nye vinger blev indviet fredag, efter at de tidligere vinger kollapsede i april.
Flere hundrede lokale og turister var samlet foran Moulin Rouge i forbindelse med indvielsen af de nye vinger, der er dækket i rød og guldfarve.
- Vindmøllen uden vinger er et tomrum for Paris. Det var bare trist, lyder det fra Jean-Victor Clerico om månederne uden vinger på møllen.
Kabarethuset er en turistattraktion, som ligger for foden af bakken på Montmartre på den kendte forlystelsesgade Boulevard Clichy.
Moulin Rouge betyder på dansk "rød mølle". Stedet er kendt som det åndelige fødested for den moderne form af cancan-dansen.
Den blev oprindeligt indført som en forførende dans af kurtisaner, der arbejdede på stedet. Siden har det udviklet sig til sin egen form for underholdning og har affødt kabareter over resten af Europa.
I kabarethuset kan besøgende nyde musikalsk danseunderholdning.
Moulin Rouges indretning er inspireret af romancen fra begyndelsen af det 20. århundrede i Frankrig.
Ingen kom til skade i forbindelse med vingernes kollaps i april.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker