Mozambiques oppositionsleder er klar til fred
Afonso Dhlakama, der er leder af Mozambiques oprørsbevægelse Renamo, har torsdag registreret sig som vælger i det afrikanske land.
Samtidig erklærer han sig parat til at slutte fred med Frelimo-regeringen med præsident Armando Guebuza i spidsen.
- Jeg er interesseret i at opretholde freden i landet, siger Afonso Dhlakama til journalister i Vunduzi i Sofala-provinsen, hvor Renamo-guerillasoldater har kæmpet mod landets militær og politi.
Dhklama har boet i bushen i mere end et år for at undgå, hvad han kalder forfølgelse fra regeringen.
Ved at oprette sig som vælger til præsidentvalget i oktober kan han samtidig lovligt stille op som kandidat til præsidentposten.
Vælgerregistreringen finder sted en dag, før tilmeldingsfristen udløber, og kan være det første skridt mod et fredeligt præsidentvalg i landet, der er et af verdens fattigste.
Sidste år afviste oprørslederen at deltage i et fredsmøde med præsident Guebuza.
Det fik mange til at frygte, at borgerkrigen, der sluttede i 1992, kunne bryde ud igen.
Da borgerkrigen mellem de to parter sluttede, havde en million mennesker mistet livet. Fredsaftalen i 1992 var afslutningen på 16 års borgerkrig i det sydøstafrikanske land.
Samtidig med afvisningen om et fredsmøde sidste år erklærede Renamo fredsaftalen for død, efter at regeringsstyrker havde angrebet og overtaget en af gruppens baser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned