Mr. Davos stopper som bestyrelsesformand efter årtier
Klaus Schwab grundlagde WEF i 1971 og har i årtier tegnet organisationen. (Arkivfoto). Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Uden nogen direkte begrundelse træder grundlæggeren af World Economic Forum tilbage.
87-årige Klaus Schwab, som for over 54 år siden grundlagde World Economic Forum (WEF), træder tilbage som bestyrelsesformand for organisationen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
WEF er især kendt for det årlige møde i den schweiziske alpeby Davos.
Her mødes verdens mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker til diskussioner om emner som økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.
Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor tyske Schwab træder tilbage.
- Mens jeg går ind i mit 88. år, har jeg besluttet mig for at træde tilbage som formand og som medlem af bestyrelsen med omgående virkning, siger Schwab i en meddelelse.
Schwab havde allerede tidligere meddelt, at han ville tage et skridt tilbage i organisationen.
Den tidligere norske udenrigsminister Børge Brende overtog herefter som formand for den daglige ledelse af forummet, skriver det norske nyhedsbureau NTB, mens Schwab fortsatte som bestyrelsesformand.
Peter Brabeck-Letmathe er som vicebestyrelsesformand udnævnt som midlertidig bestyrelsesformand.
Bestyrelsen har udtrykt taknemmelighed for Schwabs mange års tjeneste i organisationen og "utrætteligt lederskab".
På et tidspunkt med hastige forandringer er det vigtigere med dialog end nogensinde før, lyder det fra bestyrelsen.
Organisationen ønsker at fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører.
Men den har i senere år fået kritik fra flere sider og er blevet kaldt et symbol på elitens manglende forbindelse til almindelige mennesker.
Da Schwab skabte organisationen, blev den først kaldt Europæisk Ledelsesforum. Navneskiftet kom i 1987.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker