Den danske entreprenørkoncern MT Højgaard er trådt ind i projektet med opførelsen af en bro over Forth-fjorden i Skotland.
MT Højgaard er trådt til efter, at den franske entreprenørkoncern har opgivet at være med i det prestigefyldte broprojekt, skriver det britiske branchetidsskrift Construction News.
MT Højgaard er trådt ind i joint venture gruppen Forthspan for at byde på broprojektet til 1,2 milliarder pund - 10,75 milliarder kroner. Forthspan består desuden af entreprenørkoncernerne Morgan Sidnall, Bam Nuttall og Balfour Beatty.
Forth-broen skal gå over den 2,7 km brede vandvej Firth of Forth og bliver opført lige vest for den skotske hovedstad, Edinburgh. Broen får to pillesektioner.
Ved starten af licitationsrunden sagde Bob Wilson, direktøren for Forthspan-gruppen, at omfanget af dette broprojekt "kræver et meget specialiseret team med forståelse for lokale forhold og de aktionærer, der er involveret".
Den skotske regering offentliggør i begyndelsen af 2011, hvem der har vundet licitationen i forbindelse med broprojektet. Selve broarbejdet begynder efter planen også næste år, og The Forth Bridge ventes at stå færdig i 2016.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet