Muammar Gaddafi - Ørkenkrigeren fra Sirte

Et folkeligt oprør truer med at vælte Muammar Gaddafi, som har været Libyens diktator i næsten 42 år.

"Den gale hund", som USA's afdøde præsident Ronald Reagan kaldte Gaddafi, er kendt for sin mærkværdige optræden, der i årevis har formået at fjerne fokus fra problemerne i hans eget land.

For når Gaddafi har været i udlandet, har hans rejsearrangementer og mystiske påfund skygget for, at han holder sit folk i en skruestik. At han er en mand, der skyder mod sine egne borgere for at beholde magten.

Til FN-møde i Rom, på officielt besøg i Paris eller til FN's Generalforsamling i New York er Gaddafis mystiske fremtoning ofte løbet med opmærksomheden. Ikke de politiske fanger, der sad i hans fængsler. Ikke hans forbud mod opposition. Ikke hans diktatur.

I mange år har Gaddafis navn mest optrådt i sætninger, hvor også ordet "terror" indgik. Men i 2003 tog Libyen skylden for terrorbomben mod et passagerfly over Lockerbie i Skotland og opgav planer om at lave masseødelæggelsesvåben.

Siden er forholdet mellem Vesten og Libyen blevet gradvist bedre, hvilket har betydet, at Libyen har været på storindkøb hos vestlige virksomheder, mens vestlige olieselskaber har fået borekoncessioner i Libyen.

Muammar Gaddafi blev født i 1942 i et telt nær Sirte i det nordlige Libyen. Som voksen gik han officersvejen, og 1. september 1969 stod han med rang af oberst i spidsen for et ublodigt kup, der væltede kong Idris.

Han har ledet Libyen lige siden, selv om han ikke har en formel titel. Op igennem 1970'erne og 1980'erne støttede han terrorgrupper og finansierede oprør flere steder i Afrika.

I Vesten blev han derfor regnet for terrorist, men han brugte også mange af landets olieindtægter på at forbedre levestandarden for befolkningen, hvilket gjorde ham populær blandt mange libyere.

Nu truer Gaddafis egen befolkning med at vælte ham, fordi de har fået nok af hans årelange diktatur.

/ritzau/