Libyens leder, Muammar Gaddafi, siger i en direkte tale på statsligt tv, at han aldrig vil overgive sig, og at han vil blive i hovedstaden, Tripoli, hvad enten han er død eller levende.
- Vi har kun ét valg: Vi vil blive i vores land døde eller levende. Vi vil ikke overgive os. Vi vil byde døden velkommen. Martyriet er en million gange bedre, lyder budskabet fra Gaddafi.
- Vi vil besejre vore fjender. Denne kamp blev påtvunget os, understreger han med henvisning til den efterhånden knap tre måneder lange militæraktion, som en række lande indledte for at stoppe den libyske leders påståede overgreb på civilbefolkningen.
Gaddafi opfordrer desuden sine tilhængere til at strømme til sit hovedkvarter, som tirsdag blev udsat for flere Nato-angreb.
Fire meget kraftige eksplosioner sendte store røgskyer til vejrs og rystede hovedstaden, fortæller øjenvidner.
Samtidig fastholder USA's præsident, Barack Obama, presset på den libyske leder.
Efter et møde tirsdag med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Washington understregede Obama, at presset på Gaddafi "kun vil fortsætte med at vokse", indtil han trækker sig fra posten.
- Gaddafi må træde tilbage og overdrage magten til det libyske folk. Indtil han gør det, vil presset kun fortsætte med at vokse, siger Obama.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub