Den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, holder en tale til nationen torsdag aften fra sit præsidentpalads i hovedstaden Kairo.
Det rapporterer Egyptens statslige tv.
Det forventes, at Mubarak vil meddele, at han træder tilbage efter de seneste ugers politiske uro med store demonstrationer i flere af landets storbyer.
Det er ikke oplyst, hvornår Mubaraks tale transmitteres.
Mubarak holder talen, efter at Egyptens væbnede styrkers øverste råd holdt møde torsdag eftermiddag. Efter mødet meddelte hæren, at den tager initiativer til at "beskytte den egyptiske nation".
En talsmand sagde desuden, at hæren ønsker, at "indfri befolkningens ønsker".
Det er uklart, om Mubarak, der er formelt er de væbnede styrkers chef, deltog i rådsmødet. Flere lokale medier skriver, at Mubarak ikke deltog.
Samtidig sagde formanden for Mubaraks regeringsparti NDP, Hossan Badrawi, at han vil være overrasket, hvis Mubarak stadig er præsident fredag.
Det forventes, at Mubarak overdrager sine magtbeføjelser til sin nyudnævnte vicepræsident, Omar Suleiman.
Tv-stationen Al-Arabiya rapporterede tidligere, at Mubarak havde forladt Kairo og var taget til badebyen Sharm el-Sheikh. Holder den oplysning stik, kan Mubarak muligvis have optaget talen til folket, inden han forlod Kairo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker