Der er samtaler i gang mellem egyptiske myndigheder og egnede tyske hospitaler, der kan gennemføre et større helbredstjek af Egyptens hårdt trængte præsident, Hosni Mubarak.
Det skriver det tyske ugemagasin Der Spiegel i sin netversion.
- Rygterne om, at Hosni Mubarak skal besøge Tyskland for en udvidet lægeundersøgelse er meget mere konkrete, end vi hidtil har troet, skriver Der Spiegel.
- Der er indledende samtaler i gang med egnede hospitaler især Max-Grundig klinikken i Buhl i Baden-Württemberg, hedder det videre.
En talsmand for den tyske regering siger, at den ikke har modtaget nogen formel eller uformel henvendelse fra egyptiske myndigheder.
Hosni Mubarak står stadig over for vedvarende demonstrationer hjemme i Egypten mod hans styre og krav om, at han skal træde tilbage.
Præsidenten Mubarak har to gange tidligere modtaget medicinsk behandling i Tyskland, og hans helbred siges at være svækket. Mubarak er 82 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker