De egyptiske myndigheder har besluttet at etablere en domstol på Kairos Politiakademi. Her skal Hosni Mubarak, Egyptens afsatte præsident, retsforfølges.
Abdel Aziz Omar, dommer i en appeldomstol, siger, at retssagen af sikkerhedsmæssige årsager finder sted på politiskolen i den nordlige del af Egyptens hovedstad, Kairo.
- Det er endeligt besluttet, at retssagen imod tidligere præsident Hosni Mubarak, hans sønner Alaa og Gamal, forretningsmanden Hussein Salem, tidligere indenrigsminister Habib al-Adly og seks af hans medarbejdere indledes den 3. august på politiakademiets hovedkvarter i Masr el-Gedida.
Det citerer det egyptiske nyhedsbureau Mena dommeren for at sige.
Mubarak anklages for at have givet ordre til at skyde mod demonstranter, der i vinter protesterede imod hans styre, og for misbrug af sit embede.
Han blev afsat i februar under folkelige protester imod hans mangeårige regime.
Siden da har han været under arrest i ferieområdet Sharm el-Sheikh, hvor han i øjeblikket befinder sig på et hospital.
I onsdags sagde lægekilder i Sharm el-sheikh, at Mubarak er "deprimeret", og at han ikke vil tage føde til sig.
Men Amr Hilmi, der er sundhedsminister, siger, at Mubaraks helbred er "godt", og at han er rask nok til at blive overflyttet til Kairo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker