Den israelske regering bør stoppe alle "bosættelsesaktiviteter" på palæstinensisk jord, ellers får det alvorlige konsekvenser for regeringen i Jerusalem. Det sagde den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, til den israelske regeringsleder, Benjamin Netanyahu, under et møde i Kairo.
- Og vi mener alle bosættelser, også de såkaldte naturlige udvidelser af allerede eksisterende bosættelser, understregede en talsmand for Mubarak.
Den israelske leder blev også opfordret til at holde op med at øge antallet af jøder i Jerusalem.
- Vi advarede om, at det vil få farlige konsekvenser for bestræbelserne for fred, og hvor følsomt spørgsmålet om Jerusalem er for den arabiske verden, sagde han videre.
Netanyahu mødtes med Mubarak ved en såkaldt "iftar", der er det måltid mad, som muslimer spiser efter solnedgang under ramadanen.
Netanyahu sagde, at det er hans håb, at der kommer skred i fredsbestræbelserne. Men han kom ikke med konkrete forslag til, hvordan det skal ske.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie