Den amerikanske bokselegende Muhammad Ali udtrykker i et brev til det norske folk sin sorg over bombeattentatet i Oslo og den efterfølgende massakre på øen Utøya. Ali skriver, at han er knust over de meningsløse drab og stiller sig uforstående over attentatmandens bevæggrunde.
I brevet skriver Muhammad Ali, at hans "hjerte føler med hver enkelt af jer, mens I forsøger at takle den ufattelige sorg over jeres tab". Det oplyser nyhedsbureauet AP.
Ali, der er muslim, skriver videre, at rigdommen i menneskehedens mangfoldighed er noget af det, der gør verden et bedre sted at leve, og at ingen bør frygte det flerkulturelle samfund.
Nordmanden Anders Behring Breivik, der har erkendt at stå bag terrorangrebene, der kostede 77 mennesker livet, siger, at han udførte dem for at starte en kulturel revolution. Den skulle fordrive muslimer fra Europa.
Ali skriver, at de, der gennemfører sådanne ufattelige misgerninger i religionens og etnicitetens navn, "ikke forstår, at vi har langt mere til fælles med vore medborgere end det, der skiller os".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde