Mulig bombemand i Washington er i politiets varetægt
Politi og redningsmandskab er rykket massivt ud til en mulig bombetrussel i nærheden af den amerikanske kongresbygning i Washington D.C. torsdag. Foto: Elizabeth Frantz/Reuters
Elizabeth Frantz/Reuters
Efter en fem timer lang indsats er en mand, der påstod at have en bombe i Washington, blevet anholdt.
Amerikansk politi har torsdag eftermiddag lokal tid anholdt en mand, der påstod, at han havde en bombe. Han sad i en bil tæt ved Kongressen i Washington D.C.
Det oplyser politikilder til nyhedsbureauet Reuters.
Manden parkerede sin bil tæt på kongressens bibliotek torsdag morgen lokal tid, hvor en politibetjent henvendte sig til ham.
Her sagde manden i bilen, at han havde en bombe. Han holdt et objekt, der lignede en detonator, i hånden.
Herefter rykkede et stort antal udrykningskøretøjer ud til stedet, der blev tilkaldt bombeeksperter, og forbundspolitiet FBI kom.
Samtidig blev flere bygninger i området evakueret, herunder den amerikanske højesterets lokaler. Også en undergrundsstation i nærheden blev lukket ned.
Først fem timer senere er manden blevet anholdt.
Det er ikke bekræftet, om der reelt var sprængstoffer i bilen. Det er heller ikke umiddelbart klart, hvad der var motivet bag bombetruslen.
Den mistænkte tilhører tilsyneladende den yderste højrefløj.
Manden brugte sin mobiltelefon til at sende direkte på sociale medier fra sin bil. Her rettede han en hård kritik mod præsident Joe Biden og Det Demokratiske Parti, skriver nyhedsbureauet AFP.
Han advarede blandt andet om en kommende revolution og brokkede sig over regeringen og dens Afghanistan-politik.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker