Der lå en terrorhandling bag den togafsporing, der fredag aften kostede mindst 39 mennesker livet og sårede 95 andre. Det siger russiske efterforskere til nyhedsbureauet Interfax.
- Der er tale om et terrorangreb, fastslår Vladimir Markin, talsmand for den russiske efterforskningskomité.
Eksperter, der er i færd med at undersøge stedet, har fundet rester af en bombe, oplyser komitéen til russiske medier. Eksperterne er nu i færd med at undersøge disse rester.
Forinden havde kilder inden for efterforskningen sagt til nyhedsbureauet Itar-Tass, at der var fundet et bombekrater ved sporene.
- For at sige det enkelt, et terrorangreb er den teori, som virker mest sandsynlig blandt de eksperter, der nu efterforsker ulykken, siger chefen for de russiske jernbaner, Vladimir Jakunin, til russisk tv.
Vidner har desuden oplyst, at de hørte et højt brag umiddelbart inden, toget kørte af sporet.
Toget var på vej fra hovedstaden Moskva til Skt. Petersborg, da det kørte af sporet nær byen Bologoje i Novgorod-området omkring 350 kilometer fra Moskva. Der var 661 personer om bord på toget.
Sundhedsminister Tatjana Golikova oplyser, at omkring halvdelen af de 95 tilskadekomne er alvorligt kvæstede.
Statsadvokaten har indledt en undersøgelse af sagen, men nævnte fredag eftermiddag ikke noget om et muligt motiv, eller hvem der kunne tænkes at stå bag det mulige anslag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde