Mulig trussel udløste stor politiaktion ved tysk synagoge
Tysk politi fik onsdag informationer om et mulig trussel mod en synagoge i byen Hagen nær Dortmund. Arkivfoto er fra oktober 2019, da to personer blev dræbt tæt på en synagoge i Dresden. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Robert Michael/Ritzau Scanpix
Politi melder, at alt er i orden ved synagoge i Hagen efter mulig trussel. Bevæbnet politi overvåger stadig.
En operation ved en synagoge i byen Hagen i den vestlige del af Tyskland er tidligt torsdag morgen blevet afsluttet.
Operationen blev sat i værk, efter at tysk politi onsdag modtog oplysninger om en mulig trussel.
Men politi og bombehundes ransagning af synagogen har ikke afdækket noget mistænkeligt i løbet af natten, og truslen er derfor blevet afblæst.
Flere bevæbnede betjente vil dog fortsat være på stedet selv efter meldinger om, at alt er i orden.
Af sikkerhedsmæssige årsager kan det lokale politi ikke komme nærmere ind på, hvad der udløste den potentielle trussel.
Der er ingen tegn på, at andre jødiske samfund i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, hvor Hagen ligger, skulle være i fare.
Onsdag aften skrev lokale medier, at et antal betjente bevæbnet med maskinpistoler var ved synagogen i Hagen, der er en by med omkring 200.000 indbyggere i udkanten af Ruhr-distriktet.
Ifølge avisen Westfalenpost var der også hundepatruljer på stedet.
En vej ved synagogen og dele af området omkring den blev desuden afspærret. Synagogen ligger i den centrale del af Hagen.
I december sidste år blev en 28-årig tysk højreekstremist idømt livstid for et angreb mod en synagoge i byen Halle.
I forbindelse med Yom Kippur-fejringen i 2019 forsøgte han at storme synagogen i Halle. Han lykkedes ikke med at komme ind i synagogen, da døren var boltet fast.
I stedet dræbte han en kvindelig forbipasserende og en ung mand i en shawarmabar. Han blev desuden tiltalt for drabsforsøg på de 51 personer, som var inde i synagogen på gerningstidspunktet.
Under retssagen gav den 28-årige mand ifølge dpa udtryk for antisemitiske og racistiske synspunkter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet