Muligt ebola-smittet mand dør i Saudi-Arabien
En mand, som myndighederne i Saudi-Arabien har haft mistænkt for at være smittet med ebola, efter at han havde været på en rejse i Sierra Leone, er nu død på et hospital i Jeddah, skriver BBC på sin hjemmeside.
- Patienten død af et hjertetilfælde på trods af lægernes forsøg på at genoplive ham, skriver det saudiske sundhedsministerium på sin hjemmeside.
Manden, der var i 40'erne, blev indlagt mandag, efter at han havde udvist symptomer, der tydede på, at han var smittet med den dødelige infektionssygdom. Hvis det viser sig at være rigtigt, er han den første smittede i den arabiske del af verden.
Myndighederne i Saudi-Arabien oplyser ikke noget om, hvorvidt der er kommet svar på de undersøgelser, der skal fastslå, om han var smittet med ebola.
Nyheden kommer, samme dag som Spanien sender et fly til Liberia for at hente en spansk missionær hjem til behandling, efter han er blevet konstateret positiv for ebola. Missionæren har deltaget i behandling af andre smittede.
Nigerias sundhedsminister offentliggjorde onsdag, at Nigeria har registret yderligere fem personer, der er ramt af ebola-virusset. Det bringer Nigeria op på i alt syv tilfælde. To af de syv er døde.
Ebola har indtil videre kostet 900 liv og smittet mere end 1600 i Vestafrika siden begyndelsen af året. De fleste tilfælde er konstateret i Liberia, Sierra Leone og Guinea i Vestafrika.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har onsdag indledt et todages hastemøde i Genève, efter at ebola-epidemien i Vestafrika fortsat breder sig. Det skal besluttes, om WHO skal betegne udbruddet som værende en "international krise".
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser onsdag til Ritzau, at der befinder sig mindst 96 danskere i de vestafrikanske lande, som i øjeblikket hærges af den dødelige virus.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker