Muligt gidseldrama i svensk bank

Svensk politi har omringet en bank ved Østermalmstorg i Stockholm, hvor en røver har forskanset sig med en bankansat og en kunde.

Alarmen om et røveri mod banken indløb klokken 11.31, hvor en gerningsmand kom ind i banken med et våben, som han truede personalet med.

Ifølge politiet er der foreløbig ikke tale om en decideret gidselsituation.

En stor politistyrke er dog på plads foran banken, heriblandt forhandlere og politifolk med automatiske våben.

- Vi har sikret området, så gerningsmanden ikke kan komme væk. Men situationen er rolig derinde, siger Ulf Lindgren fra politiet i Stockholm.

/ritzau/

En mand, som muligvis er bevæbnet, har forskanset sig i en bank i Stockholm. Politiet mener foreløbig ikke, at der er tale om et gidseldrama.

Offentliggjort Sidst opdateret