Den kontroversielle kurdiske iraker Mullah Krekar, som er udvist af Norge, men fortsat opholder sig i landet, nægter at lade sig afhøre af politiet. De norske myndigheder har svaret igen ved at kræve ham afhørt i retten.
- Vi har længe ønsket en retlig afhøring og håber, at det vil ske inden for overskuelig tid, siger informationschef i norsk politis sikkerhedstjeneste, Martin Bernsen, til norske Aftenposten.
Sagen tager sin begyndelse i juni, da Mullah Krekar holdt et pressemøde for udenlandske journalister i Oslo. Selv om norske journalister ikke var inviteret, blev indholdet af mødet offentliggjort i Norge.
Heraf fremgik det, at han har truet med, at "hans død vil komme til at koste det norske samfund dyrt". Han affyrede også en konkret trussel mod lederen af det konservative norske Høyre.
- Hvis for eksempel Erna Solberg smider mig ud af landet og er årsag til, jeg dør, vil hun lide samme skæbne, skal Krekar angivelig have sagt.
Solberg er tidligere norsk kommunalminister i 2003 og besluttede den gang, at Krekar dels af sikkerhedshensyn og dels på grund af brud på asylvilkårene skulle udvises fra Norge.
Det norske politis sikkerhedstjeneste, PST, har villet afhøre Mullah Krekar, men han har ikke villet lade sig afhøre om sagen. Derfor skal han nu afhøres i retten om sine truende udtalelser.
Mullah Krekar kom til Norge første gang i 1991 som politisk flygtning, og siden 2003 har han haft en udvisning hængende over hovedet. Norge tøver med at effektuere den på grund af den dødsdom, der venter Krekar i Kurdistan.
Siden 2006 har Mullah Krekar været på FN's terrorliste, og i 2007 fastslog Norges Højesteret, at han skulle udvises af hensyn til rigets sikkerhed.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker