Mediemogulen og topchefen i New Corp, Rupert Murdoch, indleder afhøringen i sagen om News of the Worlds ulovlige aflytning af politikere, kendte og ulykkesofre med noget, der minder om en undskyldning til det britiske parlament.
- Dette er den mest ydmyge dag i mit liv, siger Murdoch, der under afhøringen sidder side om side med sønnen James Murdoch, der også er direktør i News Corp.
Men Rupert Murdochs ydmyge entre er ikke ensidigt beskrivende for hans svar på parlamentsmedlemmernes kritiske spørgsmål. Den 80-årige mediebaron virker rystet og afviser at have ansvaret for skandalen.
- Tager du ultimativt ansvaret for denne fiasko?, spørger parlamentsmedlem Jim Sheridan.
- Nej, siger Rupert Murdoch.
- Hvem er ansvarlig?, spørger Sheridan.
- De folk, som vi har stolet på. Og de folk, som de har stolet på, siger Rupert Murdoch og tilføjer, at Les Hinton, der var topchef i New International, som er News Corps avisudgiver i Storbritannien, er en person, som han ville betro sit eget liv.
Rupert Murdoch siger, at han er blevet ledt på vildspor af medarbejdere og derfor ikke kendte til aflytningens omfang.
- Det er klart, siger han.
- Dette er ikke en undskyldning. Men News of The World udgør én procent af mit firma, der har 53.000 ansatte, siger Murdoch.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde