Murdoch-journalister anholdt i London
Britisk politi har anholdt to journalister fra den Murdoch-ejede avis The Sun på grund af anklager om bestikkelse. I samme sag er en politimand blevet tilbageholdt.
Anholdelserne er et resultat af efterforskninger, som blev iværksat efter skandalen omkring avisen News of the World.
Afsløringer af avisens tvivlsomme arbejdsmetoder førte til, at Rupert Murdoch lukkede den 168 år gamle tabloidavis i juli sidste år.
I hele sagen om telefonaflytninger og korruption er der foretaget over 80 anholdelser.
Den omfattende aflytnings- og hackerskandale har rystet pressen, politistyrken og det politiske liv i Storbritannien.
Den 81-årige Rupert Murdoch blev i starten af maj stemplet som "uegnet" til at lede et international selskab af en længe ventet parlamentsrapport.
Blandt de sigtede i sagen er Andrew Coulson, den tidligere konservative kommunikationschef og spindoktor for den britiske premierminister, David Cameron. Andy Coulson var fra 2003 til 2007 redaktør på News of The World.
Også Rebekah Brooks, den tidligere leder af News International, som er den britiske gren af Murdochs medieimperium, er sigtet i sagen.
/ritzau/AFP/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned