Mursi: Anholdte skal stilles for civile domstole
Egyptens præsident, Mohamed Mursi, slår i et præsidentdekret fast, at hæren måske nok får beføjelser til at foretage anholdelser ved folkeafstemningen på lørdag. Men anholdte skal stilles for civile domstole.
Dekretet er udsendt på et tidspunkt, hvor demonstranter er begyndt at samle sig på Tahrir-pladsen i Kairo til demonstrationer både for og mod præsidentens folkeafstemning om en ny forfatning.
- Enkeltpersoner, der anholdes i henhold til disse magtbeføjelser (hærens ret til at anholde civile red.), skal tilbageholdes af anklagemyndigheden og retsforfølges ved civile domstole, hedder det i dekretet.
Mursi er efter meddelelsen om, at militæret får ret til at foretage anholdelser, blevet kritiseret af menneskeretsgrupper.
- Der har været rygter om, at loven tillader, at civile kan retsforfølges ved militærdomstole. Men denne lov tillader på ingen måde, at civile stilles for militærets domstole, hedder det i præsidentens dekret.
Videre siger dekretet, at hærens rolle i den kommende afstemning vil blive opretholdt, indtil resultatet af afstemningen er offentliggjort.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned