Mursis Broderskab erklæres en terrorgruppe
De egyptiske myndigheder erklærer Det Muslimske Broderskab for en terrororganisation.
Det sker efter et ministermøde, hvor sagen har været diskuteret.
- Regeringen har besluttet at erklære den muslimske broderskabsbevægelse for en terrororganisation, lyder det i en fælles udtalelse fra ministrene.
Samtidig erklæres alle protester, som Det Muslimske Broderskab står bag, for ulovlige.
Regeringen gør Det Muslimske Broderskab ansvarlig for en selvmordsbombe mod et politihovedkvarter i Mansoura juleaftensdag, som kostede 15 mennesker livet og sårede over 130.
- Alle egyptere var oprørte over den modbydelige forbrydelse, der blev begået af Det Muslimske Broderskab tirsdag morgen, da det sprængte Daghaleyas politihovedkvarter i luften, hedder det i erklæringen fra de egyptiske ministre.
Det Muslimske Broderskab har fordømt attentatet, som en militant islamistisk gruppe fra Sinai har taget ansvaret for.
Ibrahim Munir, der er medlem af broderskabets styrende råd, fortæller fra sit eksil i London, at demonstrationerne mod den militært indsatte regering i Egypten ikke stopper.
- Protesterne vil fortsætte, helt sikkert, siger han.
Organisationen er blevet trængt på alle fronter, siden hæren den 3. juli afsatte den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, som tilhører Det Muslimske Broderskab.
Vicepremierminister Hossam Eissa oplyser, at Egypten vil underrette de øvrige arabiske lande om Det Muslimske Broderskabs nye status som terrororganisation.
Den nye forordning betyder, at ethvert medlem af Det Muslimske Broderskab for fremtiden kan blive anklaget for terrorisme.
Allerede juleaftensdag var premierminister Hazam el-Beblawi ude med anklager om, at Broderskabet er en terrororganisation, og det er blevet officiel politik efter regeringsmødet juledag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde