Flyselskabet SAS har aflyst en flyvning fra Stockholm til Chicago på grund af en noget urolig passager - en mus.
Musen blev opdaget umiddelbart før, at passagererne skulle til at gå om bord. Og selv om flere musefælder blev lagt ud for at fange musen, så gik den ikke i fælden.
- Af sikkerhedsgrunde, så flyver vi ikke, når der er en mus om bord. Vi håber at finde den i løbet af natten, siger talsmand for SAS Anders Lindström.
Han tilføjer, at de 250 passagerer, der skulle have været med flyet af typen Airbus A330, har vist forståelse for, at flyvningen blev aflyst.
Ud over at kunne forstyrre passagererne kan en mus om bord på et fly også udgøre en potentiel fare, da den kan krybe ind bag kabler og gnave i dem.
Lindström understreger, at flyet vil blive grundigt undersøgt, så snart musen er fanget.
Det er første gang, at der er fundet en mus om bord på et SAS-fly.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker