Svensk politi har fundet tre billeder, som er stjålet på Malmø museum, heriblandt et billede af de norske maler Edvard Munch.
Men museet anede ikke, at billederne var hugget.
Kunsttyveriet blev afsløret tidligt torsdag, da politiet foretog en husundersøgelse i Landskrona. Her fandt man de stjålne malerier. En 34-årig mand er anholdt.
Blandt billederne er Munchs "To venner", som han malede under sit ophold i Tyskland i 1913. Det vurderes til otte millioner danske kroner.
Tyveriet kan have foregået engang i sommer.
- Hverken jeg eller personalet kan forklare, hvordan dette er gået til, siger museumsinspektør Göran Christenson til avisen Kvällsposten.
- De tre billeder hang for nylig i vores permanente udstilling og var anbragt i vores magasin, der er en slags mellemlagring, inden de skulle stilles på lager, siger han.
Han siger, at personalet nu er ved at tælle museets malerier for at finde ud af, om der mangler flere.
Politiet foretog husundersøgelser i Landskrona i forbindelse med en efterforskning af taxibranchen, hvor der er mistanke om kopiering af kreditkort.
Malerierne fandt politiet i et værelse, hvor de stod pakket ind i plasticposer
Den anholdte 34-årig mand er kendt af politiet i forvejen. Han er nu sigtet for groft hæleri
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned