Museum i Sydamerika køber Dianas gamle Ford for en halv million
Lewis Rabett fra auktionshuset pudser Dianas gamle bil i forbindelse med auktionen, hvor den blev solgt for cirka 455.000 danske kroner. Foto: Joe Giddens/Ritzau Scanpix
Joe Giddens/Ritzau Scanpix
Det vidner om stor global interesse, at prinsesse Dianas gamle bil ender i Sydamerika, mener auktionshus.
En Ford Escort, som tilhørte prinsesse Diana, er tirsdag blevet solgt for over 50.000 pund på en auktion.
Køberen er et sydamerikansk museum.
Den sølvfarvede bil var en forlovelsesgave til Diana fra prins Charles. Hun fik den i maj 1981 - to måneder før de blev gift i Saint Paul's Cathedral i London.
Det vindende bud blev afgivet per telefon. Det sydamerikanske museum giver i alt 52.640 pund for bilen. Det svarer til cirka 455.000 kroner.
Det bliver ikke uddybet, hvem køberen er, ud over at der er tale om et museum i Sydamerika.
En antikhandler får en pæn fortjeneste på salget. Vedkommende købte bilen for 6000 pund i 1982.
Lewis Rabett fra auktionshuset Reeman Dansie Auctions i Colchester i det sydøstlige England oplyser, at bilen snart bliver sendt til køberen.
- Interessen har været stor forud for auktionen. At den ender i Sydamerika vidner om, at der har været stor global interesse i bilen, siger han.
Bilen har fortsat sin originale britiske nummerplade, som læser WEV 297W. Malingen er den samme, ligesom at antallet af kørte mil er forblevet uændret på 83.000. Det svarer til 133.575 kilometer.
Dianas gamle Ford Escort Ghia er blevet solgt for mere end ventet. Vurderingen var, at den ville blive solgt for mellem 30 og 40.000 pund.
Prinsesse Diana døde som 36-årig 1997 i en bilulykke i Paris, Frankrigs hovedstad, da hun forsøgte at slippe væk fra paparazzofotografer på motorcykler.
Hendes sønner, prins William og Harry, vil torsdag afsløre en ny statue af hende. Det sker ved hendes tidligere hjem Kensington Palace i London.
Torsdag ville hun være fyldt 60 år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet