Det Muslimske Broderskab, som er Egyptens største oppositionsgruppe, planlægger at stifte et nyt politisk parti.
Partiet vil se dagens lys, når de restriktioner, der under præsident Hosni Mubaraks styre forhindrede oprettelsen af nye partier, bliver ophævet, lyder meldingen.
- Når det folkelige krav om frit at kunne danne partier bliver indfriet, vil vi grundlægge et politisk parti, skriver broderskabet i en meddelelse.
Den islamistiske gruppe gjorde allerede for mange år siden forsøget, hvilket dog blev forhindret af den skrappe egyptiske lovgivning.
Broderskabet blev grundlagt i 1920'erne og har dybe rødder i Egyptens konservative muslimske samfund.
Selv om gruppen officielt har været forbudt i landet siden 1954, så accepterede Mubarak dens eksistens, så længe medlemmerne ikke udfordrede hans magtposition.
I weekenden gjorde broderskabet det klart, at det hverken ønsker at gå efter præsidentposten eller et flertal i parlamentet i forbindelse med de valg, som Egyptens nye militære ledere har lovet af afholde.
USA har udtrykt bekymring over oppositionsgruppens "anti-amerikanske retorik", men de amerikanske myndigheder vil dog ikke blande sig i, om broderskabet bliver del af en fremtidig egyptisk regering, lyder meldingen fra Washington.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned