Myanmar afskaffer censur i medierne
Reformerne ser for alvor ud til at have fået tag i magthaverne i Myanmar. I hvert fald har myndighederne i landet nu officielt afskaffet censuren i landets medier med virkning fra i dag.
- Censuren er ophævet fra 20. august for alle lokale publikationer, hedder det i en officiel erklæring.
Forhåndscensuren i Myanmar har tidligere omfattet alt fra aviser over sangtekster til eventyr.
Reformer i landets medier har allerede medført færre indgreb fra de engang så strenge censorer.
Parlamentet i Myanmar domineres stadig af militæret og deres politiske allierede. Men økonomiske reformer er i gang, og oppositionen vinder mere og mere indflydelse.
Oppositionslederen Aung San Suu Kyi havde for nylig en historisk parlamentsdebut, efter at hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, vandt en sikker sejr ved et suppleringsvalg i april.
Suu Kyi, som har tilbragt i alt 15 år i detention og husarrest siden 1989, var opstillet for første gang, efter at hendes parti besluttede at afslutte en boykot af det politiske system.
Suu Kyi holdt i denne måned sit første møde med præsidenten i den sydøstasiatiske nation, Thein Sein. Mødet fandt sted i hovedstaden Yangon.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned