Myanmar forbyder FN-rapportør at besøge rohingya-mindretal
FN's særlige rapportør for Myanmar, Yanghee Lee. Foto: /ritzau/AP/Aung Shine Oo/arkiv
/ritzau/AP/Aung Shine Oo/arkiv
Indrejseforbud kan kun tolkes som, at der sker noget forfærdeligt i muslimsk provins, siger FN-rapportør.
Myanmars regering fortæller FN's uafhængige undersøger af menneskerettigheder, Yanghee Lee, at den ikke vil samarbejde med hende eller lade hende besøge landet.
Det oplyser hun i en erklæring.
Lee havde planlagt en rejse i januar for blandt andet at besøge det muslimske rohingya-mindretal i delstaten Rakhine.
Her skulle hun undersøge menneskerettighedernes stilling rundt om i Myanmar.
Myndighederne i Myanmar siger, at indrejseforbuddet vil gælde, så længe Yanghee Lee arbejder som FN's undersøger.
- Denne erklæring om ikke at samarbejde i forhold til mit mandat kan kun tolkes som en stærk antydning af, at der må ske noget rigtigt forfærdeligt i Rakhine og andre dele af landet, skriver hun.
Hundredtusinder af rohingyaer er flygtet fra Rakhine til nabolandet Bangladesh.
- Regeringen har gentagne gange benægtet, at menneskerettighederne brydes over hele Myanmar og i særdeleshed i delstaten Rakhine.
- De siger, at de ikke har noget at skjule, men deres mangel på samarbejde med det mandat, jeg har, og en fact-finding mission antyder noget andet, påpeger Lee.
- Det er skammeligt, at Myanmar har valgt at gå denne vej.
Hun håber, at Myanmars regering kommer på andre tanker.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned