Myanmar frifinder hæren for anklager om drab og overgreb

Et udvalg nedsat af Myanmars regering har frifundet landets sikkerhedsstyrker for anklager om systematisk drab og voldtægt mod medlemmer af et muslimsk mindretal.

Militæret var også mistænkt for systematisk at have brændt hele landsbyer ned i delstaten Rakhine, hvor rohingya-muslimerne bor.

FN mener derimod, at der har fundet alvorlige overgreb sted under en nyligt afsluttet militæroperation.

Urolighederne begyndte i oktober sidste år, hvor rohingyaer havde angrebet en af politiets kontrolposter.

Det fik hæren til at indlede en såkaldt sikkerhedsoperation, der sendte hundredtusinder af rohingyaer på flugt fra Rakhine-delstaten.

Mange af flygtningene har fortalt, hvordan deres familiemedlemmer blev dræbt, voldtaget eller på anden måde mishandlet.

204 øjenvidner har ifølge en FN-rapport, der blev offentliggjort i februar, fortalt om, hvordan sikkerhedsstyrkerne voldtog kvinder, slagtede børn og torturerede mænd.

I rapporten hedder det, at det er "meget sandsynligt", at sikkerhedsstyrkerne gjorde sig skyldige i forbrydelser mod menneskeheden under den flere måneder lange militæroperation.

Men "ingen sådanne tilfælde blev konstateret" af regeringens udvalg, siger Myanmars regering søndag.

Regeringen, der ledes af Aung San Suu Kyi, nægter FN adgang til Rakhine-delstaten.

Suu Kyi var i mange år det fremmeste symbol på kampen for demokrati i Myanmar. Men efter at militærjuntaen er gået af, og hun selv er kommet til magten, er hendes heltestatus falmet.

Nogle iagttagere fremhæver, at Suu Kyi arbejder under vanskelige forhold. Selv om hun er den reelle leder af regeringen, sidder militæret fortsat på nøgleposterne i landet.

Rohingya-mindretallet har boet i Myanmar i flere generationer, men bliver behandlet som illegale indvandrere og nægtet statsborgerskab.

Militæret har nægtet journalister og fotografer adgang til store dele af Rakhine-delstaten, hvor rohingyaerne bor. Det samme gælder stort set alle hjælpeorganisationer.