Myanmar har frigivet alle politiske fanger
Myanmar kan have løsladt landets resterende politiske fanger ved mandag at have givet amnesti til 514 indsatte, oplyser det største oppositionsparti.
Det sker blot en uge inden, at landets reformvenlige præsident tager på et sjældent besøg til USA.
- Vi er optimistiske og regner med, at det er de sidste af de politiske fanger, der frigives, siger Naing Naing, der er et centralt placeret komitémedlem i Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati, NLD.
Naing siger, at han har forstået, at 424 politiske fanger løslades i forbindelse med amnestien. Det tal undtager indsatte, som er tidligere militære efterretningsfolk, som er blevet udrenset under den tidligere junta.
Præsident Yhein Sein, hvis regering har løsladt flere end 650 politiske fanger, siden han beklædte embedet i marts sidste år, rejser efter planen til USA 24. september, hvor han for første gang som præsident skal tale til FN's Generalforsamling i New York.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned