En af Myanmars mest kendte politiske fanger, Min Ko Naing, vil blive løsladt fredag i forbindelse med, at regeringen har lovet amnesti for 651 fanger, oplyser fængselsmyndighederne.
Min Ko Naing spillede en central rolle i det pro-demokratiske oprør i 1988, hvor tusinde af demonstranter blev dræbt. Han vil blive løsladt fra Thayet-fængslet, bekræfter et familiemedlem.
Han blev arresteret i 1989, løsladt i 2004 og igen arresteret i 2007 under anklager om at have arrangeret ulovlige demonstrationer.
Min Ko Naing betragtes som Myanmars mest fremtrædende demokratileder efter nobelprismodtager Aung San Suu Kyi.
Myanmars regering indgik torsdag en våbenhvileaftale med landets største og mest fremtrædende etniske oprørsgruppe, Karen National Union (KNU).
Parterne indledte dermed fredsforhandlinger i en af verdens længstvarende civile konflikter.
Den etnisk karenske gruppe har i mere end 60 år gjort modstand mod regimet i Myanmar, der tidligere hed Burma.
I byen Hpa-an, der er hovedby i den østlige karen-delstat og centrum for oprøret, mødtes fremtrædende KNU-medlemmer med ministre fra hovedstaden Naypyidaw for at underskrive aftalen om våbenhvile.
- Præsidenten har sagt, at vi brødre har været vrede på hinanden i 63 år, og han har bedt os give KNU, hvad de vil have. Det er derfor, vi er kommet her, siger immigrationsminister Khin Yi forud for underskrivelsen af aftalen.
Regeringsstyrker er tidligere blevet anklaget for drab, tortur og voldtægt af karenerne og andre etniske minoriteter. Titusinder er tvunget på flugt under den væbnede konflikt.
Urolighederne har fået den vestlige verden til at indføre sanktioner mod Myanmars styre, og et stop for den væbnede konflikt er et hovedkrav fra det internationale samfunds side.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker