Myanmar undersøger rapporter om flystyrt
Ifølge ubekræftede rapporter er et fly styrtet i havet ud for Myanmars vestkyst, skriver Reuters.
Myndighederne i Myanmar undersøger ubekræftede forlydender om et flystyrt i havet ud for landets vestkyst, siger embedsmænd til Reuters.
En højtstående embedsmand i Myanmars departement for civil flytrafik siger, at "et uidentificeret fly" er styrtet i havet ud for landets vestkyst.
Myndighederne forsøger at lokalisere flyet.
- Jeg kan kun sige, at det med sikkerhed ikke er et indenrigsfly fra Myanmar, siger embedsmanden, Tin Maung Ni.
Hans departement blev kontaktet af regionale kilder, som slog alarm omkring det ubekræftede flystyrt.
Tin Maung Ni siger, at myndighederne ikke har kendskab til selskaber, der opererer med fly ud for kysten.
Mandskab fra Myanmars departement for civil flytrafik er sendt til området for at undersøge rapporterne. De ventes at sende tilbagemeldinger klokken 15:00 fredag eftermiddag (klokken 10:30 dansk tid).
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde