Myanmars FN-ambassadør får fyreseddel efter kritik af kup
FN-ambassadør Kyaw Moe Tun holdt i forbindelse med sin tale fredag tre fingre op i luften. Det er et symbol, som flere folk har brugt under protester som følge af militærkuppet i Myanmar. Foto: United Nations Tv/Reuters
United Nations Tv/Reuters
Fredag opfordrede Myanmars FN-ambassadør til at få omgjort et nyligt militærkup. Lørdag er han blevet fyret.
Myanmars ambassadør hos FN er blevet fyret, dagen efter at han kom med hård kritik af et militærkup i det sydøstasiatiske land.
Det fremgår af den statslige tv-station MRTV.
Ambassadøren, der hedder Kyaw Moe Tun, opfordrede fredag FN til "at tage alle nødvendige midler i brug" mod militæret i Myanmar.
- Vi har brug for den størst mulige indsats fra det internationale samfund for øjeblikkeligt at stoppe militærkuppet og undertrykkelsen af uskyldige folk og for at genskabe demokratiet, lød det fredag fra ambassadøren.
På stats-tv lyder det dagen efter, at ambassadøren har "forrådt landet og talt for en uofficiel organisation, der ikke repræsenterer landet, og han har misbrugt sin magt og sit ansvar som ambassadør".
Kyaw Moe Tun holdt i forbindelse med talen fredag tre fingre op i luften. Det er et symbol, som flere folk har brugt under protester som følge af kuppet.
Symbolet blev også benyttet efter et militærkup i Thailand i 2014.
De er ifølge The Guardian inspireret af bog- og filmserien "Hunger Games", der foregår i en dystopisk verden, hvor folket er underlagt et magtfuldt styre.
Myanmars militær væltede 1. februar Myanmars demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun blev samtidig anholdt, og det samme gjorde flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).
Siden da har der været store protester i Myanmars gader. Militæret har samtidig løbende strammet grebet om magten i det sydøstasiatiske land.
Myanmar hed tidligere Burma, men har haft sit nuværende navn siden 1989. Der bor omkring 55 millioner mennesker i landet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker