Myanmars militær kræver stabilitet inden stop for vold
Et billede taget fra den thailandske side af grænsen viser en militærbase brænde tæt på floden Salween, der udgør grænsen mellem Myanmar og Thailand. Militærbasen er blevet angrebet og indtaget af oprørsgruppen Karen National Union (KNU). Foto: Handout/Ritzau ScanpixHandout/Ritzau Scanpix
Myanmars militærstyre vil overveje Aseans kriseplan, når landet er stabilt. Juntaen bakker, mener iagttager.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Militærstyret i Myanmar vil følge andre asiatiske landes opfordringer til at stoppe volden, men først når landet "er stabilt igen".
Det meddeler styret tirsdag.
Imens er der udbrudt nye sammenstød mellem militæret og en af Myanmars store oprørsgrupper i den østlige del af landet, Karen National Union (KNU).
Tidligt tirsdag angreb medlemmer af KNU en militærbase i den østlige delstat Karen.
Det fik militærstyret til at love, at der vil komme en reaktion. Og inden middag rettede militæret luftangreb mod nogle af KNU's mål.
Annonce
Oprørsgruppen har tidligere sagt, at den huser omkring 2000 aktivister, der er flygtet fra Myanmars byer.
Landet har været præget af uro, siden militæret 1. februar afsatte regeringsleder Aung San Suu Kyi og hendes folkevalgte regering.
Kuppet udløste omfattende protester i hele landet. Militær og politi har slået hårdt ned på disse protester og dræbt over 750 civile.
Situationen i Myanmar fik Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (Asean) til at indkalde til krisemøde i weekenden.
Med til mødet var også lederen af militærstyret, Min Aung Hlaing. Det var hans første udlandsrejse, siden han tog magten for knap tre måneder siden.
Asean-landene blev enige om en fempunktsplan for at løse krisen i Myanmar.
Et af punkterne i planen er en omgående våbenhvile. Et andet punkt er forhandlinger.
Desuden skal en særlig udsending fra Asean sendes til Myanmar. Denne - udsending skal skabe rammerne for en dialog, og juntaen skal acceptere, at der kommer hjælp til landet.
Tirsdag meddeler militærstyret, at det vil overveje de "konstruktive forslag fra Asean-lederne, når situationen igen er stabil i landet".
Af meddelelsen fremgår det, at nabolandenes vil blive "overvejet positivt, hvis de vil facilitere implementeringen" af fempunktsplanen.
Annonce
Iagttagere tvivler imidlertid på, om planen har den store effekt på situationen i Myanmar.
Scot Marciel, der er USA's tidligere ambassadør i landet, advarer om, at militærstyret allerede viser tegn på at distancere sig fra aftalen.
- Asean må ikke tøve her, når juntaen er ved at bakke fra selv den begrænsede aftale, der blev indgået lørdag, skriver han på Twitter.
- Der bør være hurtig opfølgning og en pris at betale for juntaen for forsinkelse. Der er en grund til, at ingen i Myanmar stoler på Tatmadaw, skriver Marciel med brug af navnet for Myanmars militær.
Tirsdag var demonstranter igen på gaden i Myanmars største by, Yangon, for at vise deres modstand mod militærets magtovertagelse. Foto: Str/Ritzau ScanpixStr/Ritzau Scanpix
Agree with @rhorsey that ASEAN cannot dither here, as the junta moves to walk back even the limited agreement reached Saturday. There should be urgent follow up, and costs imposed on the junta for delay. There is a reason no one in Myanmar trusts the Tatmadaw. https://t.co/n5cWgFI2K4
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole