Myanmars præsident besøger Det Hvide Hus
Det Hvide Hus meddelte onsdag, at det byder Myanmars leder velkommen om få dage, hvilket er en symbolsk belønning fra USA for den demokratiske reformproces i landet.
Præsident Thein Sein, en tidligere general, som har overrasket det internationale samfund med gennemgribende demokratiske reformer, bliver den første leder fra Myanmar, som besøger Washington siden 1966.
Hans besøg i Det Hvide Hus mandag finder sted trods bekymring over etnisk vold og en truende orkankatastrofe i landet.
Orkanen ventes at ramme de lavtliggende kystområder tidligt fredag, hvormed titusinder af mennesker i teltlejre i kystområderne kan blive bragt i fare. De er fordrevet fra deres hjem under religiøse og etniske stridigheder.
Det Hvide Hus siger, at præsident Barack Obama vil spørge Thein Sein om, hvordan USA kan hjælpe med at forstærke demokratiet og løse de etniske og religiøse konflikter i landet.
- Præsident Thein Seins besøg understreger Obamas engagement og forpligtelse over for at støtte de regeringer, der træffer de vigtige beslutninger om at gennemføre demokratiske reformer, siger Det Hvide Hus.
Obama besøgte selv Myanmar, det tidligere Burma, i november, og Washington har suspenderet de fleste sanktioner mod Myanmar. EU besluttede i sidste måned at ophæve hovedparten af de tilbageværende sanktioner mod Myanmar.
De var allerede blevet ophævet midlertidigt for et år siden, og det var denne beslutning, der blev gjort permanent. Dog ikke for salg af våben og udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse af mindretal.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned