Myanmars styre stempler civil skyggeregering som terrorister
Demonstranter i delstaten Kachin i Myanmar holder bannere med opbakning til den samlingsregering, der er dannet af afsatte NLD-politikere og protestledere - National Unity Government (NUG). I Baggrunden blafrer det afsatte regeringsparti NLD's røde flag. Foto: Handout/Ritzau ScanpixHandout/Ritzau Scanpix
Terrorstempling betyder, at militærstyret kan slå hårdere ned på oppositionen og på enhver, der taler med dem.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Militærstyret i Myanmar har besluttet, at den nationale samlingsregering (NUG), som modstandere af militærets kup har dannet, skal kategoriseres som en terrororganisation.
NUG er dannet af blandt andet politikere fra den afsatte regeringschef Aung San Suu Kyis parti, NLD. Flere ledere af den protestbevægelse, der har rejst sig mod militærets magtovertagelse, er også en del af den civile skyggeregering.
Men militærstyret mener, at medlemmer af NUG opfordrer folk til at begå terrorhandlinger. Det fremgår af en meddelelse, der blev læst op på statsligt tv lørdag aften.
Det kommer, efter at NUG onsdag meddelte, at den har dannet en såkaldt "folkelig forsvarsstyrke", der skal beskytte civile mod overgreb fra militærets side.
Tidligere har militærstyret erklæret, at samlingsregeringen - og andre sammenslutninger af afsatte politikere - var "ulovlige grupper".
Annonce
At de nu er stemplet som "terrorister" betyder, at enhver, der taler med dem - herunder journalister - kan risikere at blive sigtet efter Myanmars terrorbekæmpelseslove, skriver nyhedsbureauet AFP.
Militæret har slået hårdt ned på de demonstranter, der er gået på gaden for at vise deres modstand mod, at den civile regering er afsat og Suu Kyi er sendt tilbage i husarrest.
Ifølge støtteorganisationen for politiske fanger, AAPP, er 780 mennesker blevet dræbt, siden militæret tog magten 1. februar.
Alligevel var mange mennesker igen på gaden i weekenden for at vise deres modstand mod militærkuppet.
Ud over de mange dræbte er 4899 blevet anholdt, siden militæret tog magten, skriver AAPP på Twitter. Af dem er langt de fleste, nemlig 3826, stadig tilbageholdt eller er blevet dømt.
Der er udsendt arrestordre på 1540 andre, der har undgået anholdelse, skriver organisationen.
Unge demonstranter samledes søndag nær den store Shwedagon-pagode i landets Myanmars største by, Yangon. Protesterne er i mange tilfælde såkaldte "flash mobs", hvor demonstranterne dukker hurtigt op og forsvinder igen lige så hurtigt af frygt for at blive skudt eller anholdt. Foto: Uncredited/Ritzau ScanpixUncredited/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde