Der er ikke fundet bevis for, at Mark Duggan, hvis død udløste de voldsomme optøjer i London, skød mod politiet, da han blev stoppet af betjente i sidste uge.
Det siger Den Uafhængige Kommission for Politiklager (IPCC), der behandler klagesager over politiet.
- På nuværende tidspunkt er der ikke bevis for, at det håndvåben, der blev fundet på stedet, blev affyret under hændelsen, siger IPCC om begivenhederne i torsdags.
Den 29-årige Mark Duggan, der har indvandrerbaggrund, blev dræbt af bevæbnede betjente i Tottenham-bydelen i det nordlige London, da betjentene stoppede den taxi, han kørte i.
Det skete som led i en igangværende politikampagne, der er rettet mod kriminalitet i nogle af Storbritanniens indvandrerkvarterer.
I de første meldinger efter episoden lød det, at Duggan havde skudt mod politibetjentene, som derfor valgte at trække deres våben. Et håndvåben blev fundet tæt på Duggan.
I kølvandet på hans død blev Tottenham-bydelen skueplads for omfattende uroligheder, som siden har spredt sig til flere kvarterer i London samt til andre byer i Storbritannien.
Retsmedicinske undersøgelser har tidligere vist, at Duggan, der var far til fire børn, blev dræbt af et enkelt skud i brystet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker