Myndigheder i Sverige vil tillade 500 at samles visse steder
Det svenske svar på Sundhedsstyrelsen vil hæve loft over forsamlinger fra 50 til 500 til visse arrangementer.
Den svenske sundhedsstyrelse foreslår, at op til 500 mennesker kan forsamles i Sverige i visse tilfælde.
I øjeblikket må man kun samles 50 mennesker. Forsamlingsforbuddet er indført for at holde coronasmitten i ave.
Der skal holdes mindst en meters afstand ifølge TT og SVT.
Ifølge Aftonbladet gælder den foreslåede grænse blandt andet spillesteder, store udeserveringer, sportsarrangementer, fester og konferencer.
Loftet på 500 personer skal gælde arrangementer, hvor man kan have nummererede siddepladser, og hvor man kan sikre en meters afstand mellem folk.
Regeringen havde foreslået, at der skulle være to meters afstand mellem folk, men Tegnell og andre eksperter mener, at en meter er tilstrækkelig, skriver TT.
Sundhedsstyrelsen - Folkhälsomyndigheten - oplyser, at der siden onsdag er registreret yderligere tre døde i Sverige med covid-19.
Det bringer det samlede dødstal op på 5820.
Sverige har fået bedre styr på smitten hen over sommeren. Fra marts og frem til juli lå dødsraten per indbygger i top i forhold til det øvrige Europa.
Anders Tegnell konstaterer, at der er en langt mindre belastning på hospitalernes intensivafdelinger, og at antallet af daglige dødsfald er aftaget.
Desuden viste det sig tirsdag, at 4000 svenskere, der er blevet registreret positive for coronavirus, alligevel ikke har eller har haft virusset.
Fejlen blev registreret på to laboratorier, der blandt andet analyserer prøver fra selvtestudstyr fra Kina.
Der blev her fundet fejl i test foretaget fra midten af marts til midten af august.
Fejlen er registreret i ni svenske regioner. Det gælder Stockholm, Västra Götaland, Gävleborg, Västerbotten, Västmanland, Dalarna, Västnorrland, Sörmland og Blekinge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned