Tæt ved 150.000 mennesker er strømmet til Warszawa for at overvære saligkåringen af den katolske præsidt Jerzy Popieluszko, der for lidt mere end 25 år siden blev myrdet af det daværende kommunistiske regimes hemmelige efterretningstjeneste.
En af Vatikanstatens øverste, ærkebiskop Angelo Amato, var mødt op sammen med 100 biskopper, den polske premierminister Donald Tusk og formanden for Europaparlamentet Jerzy Buzek for at deltage i ceremonien.
Saligkåring er det sidste skridt, inden en person får status af helgen i den katolske kirke.
Pave Benedict XVI er på rejse i Cypern, og her sendte han en hyldest til den unge præst, Popieluszko, som sympatiserede med den daværende forbudte fagforening Solidaritet.
- Må hans eksempel og hans mellemkomst anspore præstegerningen og fylde den troende med kærlighed, sagde han.
Ceremonien startede søndag morgen i strålende solskin på den kæmpestore Pilsudski-plads i det centrale Warszawa. Pladsen har stor symbolsk betydning for det de stærkt troende katolikker i Polen. Det var her den polskfødte pave Johannes Paul II gennemførte en historisk messe i 1979. Den ansporede polsk patriotisme, modstand over for det kommunistiske styre og fagforeningen Solidaritets opståen året efter.
Popieluszko blev bortført den 19. oktober 1984. Senere efterforskning viste, at den 37-årige præst blev hentet af politiets hemmelige agenter. De udsatte ham for tortur, inden de myrdede ham. Hans lig blev kastet i floden Vistula.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker