Mystisk eksplosion på svensk gymnasium ryster beboere
Politiet har ikke fundet en årsag til eksplosionen, og ingen personer er kommet noget til, oplyser vagtchef.
En kraftig eksplosion på et svensk gymnasium har chokeret elever og beboere i den svenske by Karlstad tirsdag eftermiddag.
Brandvæsnet og politiet er ved Tingvallagymnasiet med stort mandskab. De er fortsat i gang med undersøgelser ved skolens bygninger.
- Vi har gennemsøgt bygningen, og vi har været oppe på taget. Men vi har ikke fundet noget, der har forårsaget eksplosionen, siger Ola Åkesson, vagthavende ved redningstjenesten i Karlstad.
Han fortæller ifølge nyhedsbureauet TT, at eksplosionen har skræmt flere folk, som har henvendt sig.
Alarmcentralen fik meldingen om eksplosionen lidt før klokken 15.
Ingen personer er kommet noget til, fortæller vagtchefen. Mange mennesker i byen har reageret på eksplosionen. Ud over et øredøvende brag beretter de om en røgsøjle fra gymnasiets tag.
Elever i en idrætshal på stedet blev evakueret ifølge vagtchefen.
- Eleverne syntes naturligvis, at det var ubehageligt, siger Tingvallagymnasiets rektor, Christine Holmberg, til avisen Expressen.
Rektor bekræfter over for avisen, at der ikke er fundet en årsag til hændelsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned