Nabolande øger sikkerheden langs grænser til Rusland
Letland og Estland skæver nervøst mod Rusland, hvor begivenhederne lørdag udvikler sig time for time.
Letland har skærpet sikkerheden ved landets grænse mod Rusland og vil ikke lade russere rejse ind.
Det skriver den lettiske udenrigsminister, Edgars Rinkevics, lørdag på Twitter.
Der vil ikke blive udstedt hverken humanitære visa eller andre typer indrejsetilladelser, fremgår det af hans besked.
Det skyldes de igangværende begivenheder, hvor chefen for den private hær Wagner-gruppen har sagt, at han og hans styrker er på vej til Moskva.
De har blandt andet indtaget et vigtigt militært hovedkvarter, der har til opgave at overvåge den russiske offensiv i Ukraine.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har betegnet det som et "væbnet mytteri".
Allerede sidste år stoppede Letland med at udstede nye visa til russere. Men landet har indtil nu gjort en undtagelse i form af humanitære visa.
Latvia is closely following the developing situation in Russia and exchanging information with allies
— Edgars Rinkevics (@edgarsrinkevics) June 24, 2023
Border security has been strengthened, visa or border entry from Russians leaving Russia due to current events won’t be considered
No direct threat to Latvia at this time
Også i nabolandet Estland oplyser premierminister Kaja Kallas, at sikkerheden ved grænserne er skærpet på grund af begivenhederne i Rusland.
- Jeg opfordrer også vores borgere til at lade være med at rejse til nogen dele af Rusland, siger hun.
Både Kallas og Rinkevics maner dog til ro og forsikrer om, at der ikke er nogen direkte trussel mod de to lande.
I Polen - der ikke grænser direkte op til Rusland - skriver præsident Andrzej Duda på Twitter, at "begivenhederne ud over vor østlige grænse overvåges".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned