Nært allierede fordømmer Saudi-Arabien for henrettelser
Tyrkiet og USA fordømmer 47 henrettelser i Saudi-Arabien, og USA hævder at have forsøgt at stoppe dem.
Flere af Saudi-Arabiens nært allierede fordømmer de massehenrettelser, som det arabiske kongedømme eksekverede i weekenden.
Tyrkiet, som netop har styrket båndene til Saudi-Arabien med en beslutning om et samarbejdsråd, lægger afstand til ledelsen i Riyadh.
- Vi er imod alle massehenrettelser, specielt når de er politisk motiverede. Vi kan ikke støtte dødsstraf i noget land, siger regeringstalsmand Numan Kurtulmus på en pressekonference.
Tyrkiet sløjfede dødsstraf for over 10 år siden.
USA hævder, at regeringen gik i dialog med Saudi-Arabien før de 47 henrettelser lørdag, da blandt andre den højtstående shiitiske sheik, Nimr al-Nimr, blev henrettet.
Ifølge Josh Earnest, som er talsmand for Det Hvide Hus, vil USA helt afgjort "fordømme ethvert land, som udfører massehenrettelser".
- USA har direkte rejst bekymringer over for Saudi-Arabien om de potentielt ødelæggende konsekvenser af at gennemføre henrettelserne, siger Earnest.
Han nævner specifikt de alvorlige konsekvenser af dødsdommen mod Nimr al-Nimr.
Det amerikanske udenrigsministerium vil imidlertid ikke agere "mægler" mellem de to lande. De må løse den diplomatiske strid bilateralt, siger en talsmand i Washington.
Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), skrev lørdag på Twitter:
- Bekymret over rapporter om de seneste henrettelser i Saudi-Arabien. Vi er imod enhver brug af døden og fysisk straf globalt, skrev udenrigsministeren.
Også Tyskland og en række andre lande har fordømt henrettelserne.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker