Næsten 100 afghanere dræbt ved Nato-angreb

Et Nato-angreb på en tankbil i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan har kostet måske op til 90 mennesker livet, siger lokale kilder.

Nato bekræfter fredag angrebet, men siger, at "et stort antal oprørere" er dræbt. Alliancen er ved at undersøge, om der også er civile blandt ofrene.

En lokal politichef siger, at Taliban var i gang med at dele brændstof ud til lokale, da bilen eksploderede. Han siger, at der er flere end 60 dræbte, mens Kunduz-provinsens guvernør, Mohammad Omar, siger, at op til 90 mennesker er dræbt.

De blev brændt ihjel i den enorme eksplosion.

En lokal stammeleder siger, at "vi giver både Taliban og regeringen skylden for det her".

/ritzau/Reuters

Nato bekræfter at have angrebet tankbil i det nordlige Afghanistan, hvor mange mennesker er dræbt i en kæmpe eksplosion.

Offentliggjort Sidst opdateret