Næsten 100 meldes dræbt under uro i Uganda
Foto: Peter Martell /Scanpix
Peter Martell /Scanpix
Mindst 96 mennesker er blevet dræbt i de seneste fire dage i Uganda, hvor voldsomme spændinger mellem bevæbnede grupper fra forskellige klaner slås mod militæret i den vestlige del af landet, oplyser hæren.
- Siden operationen begyndte, har vi dræbt 75 af angriberne, siger militærets talsmand, Ninsiima Rwemijuma, i Rwenzori regionen.
- I alt er 96 blevet dræbt, når der medregnes 21 andre soldater, politifolk og civile, tilføjer han.
Det bjergrige område grænser op til Den Demokratiske Republik Congo.
Angriberne, der kommer fra en lokal militsgruppe, har ikke umiddelbart relationer til den islamistiske oprørsgruppe ADF-Nalu, der terroriserede lokalbefolkningen i slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne, inden den blev besejret og tvunget til at flygte til junglen i nabolandet DR Congo.
- Vi ved, at denne milits ikke er forbundet til ADF-Nalu, men vi er ved at undersøge, hvilke motiver og støtter de har, siger militærtalsmanden Paddy Ankunda.
Blandt andet håber myndighederne at få oplysninger fra en gruppe anholdte medlemmer af gruppen.
Frygten for ADF-Nalu er fortsat intakt i Uganda. Myndighederne mener, at gruppen i alt for høj grad får lov at passe sig selv i DR Congos relativt ubevogtede øst, og at den udgør en trussel mod olierige områder i Uganda.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde