Dødstallet fra jordskælvet i Qinghai-provinsen nær Tibet i Kina i onsdags er oppe på 1484 mennesker, meddeler Kinas statslige medier.
Dermed er antallet af dødsofre steget med 340 på et døgn.
Jordskælvet, der blev målt til 6,9 på richterskalaen, har kvæstet flere end 11.000 mennesker. Tusindvis af boliger er lagt i ruiner.
Der er tvivl om antallet af ofre. Tidligere lørdag, da det officielle dødstal lå på 1339, sagde tibetanske munke i området, at de havde kremeret 1400 omkomne ved en ceremoni, men oplysningerne kunne ikke bekræftes fra anden side.
Omfanget af katastrofen og frygt for sygdomsudbrud har tvunget indbyggerne i området til at fravige de traditionelle tibetanske begravelser, hvor afdøde lægges oppe i bjergene. Her bliver ligene så opløst i naturen eller spist af vilde dyr.
- Vi har aldrig haft en katastrofe som denne. Vi har aldrig haft så mange døde mennesker. Kremering er den eneste metode til at sende sjælene af sted, siger Jiemi Zhangsuo, der leder et buddhistisk kloster i området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker