Næsten 30 år efter krigen er Bosnien frit for landminer
Minerydder på en mark ved landsbyen Cekrekcije nær Sarajevo i 2014. Næsten 30 år efter,at krigen i Bosnien blev afsluttet, har landet erklæret at det er frit for landminer. Foto: Elvis Barukcic/Ritzau Scanpix
Norsk Folkehjelp har siden 2012 stået for 90 procent af minerydningen i Bosnien-Hercegovina.
Næsten 30 år efter, at krigen i Bosnien blev afsluttet, har landet erklæret, at det er frit for landminer.
– Det er en historisk milepæl, siger Norsk Folkehjelp, som begyndte at rydde landminer i landet i 2012, og som siden har stået for knap 90 procent af minerydningen. Indsatsen er for en stor del blevet betalt af det norske udenrigsministerium.
- I de 11 år, hvor minerydningen er foregået, er der blevet fundet 2157 ueksploderede landminer, oplyser operationens chef, Per Håkon Breivik.
Bosnien har underskrevet en konvention, hvori landet fastslår, at minerydningen skulle være afsluttet den 1. september i år.
- Den historiske dag er en betydelig sejr for civilbefolkningen. Den giver håb om en tryggere fremtid for Bosnien-Hercegovina og andre lande, der stadig lider under truslen fra landminer og klynge-ammunition, siger Breivik.
Under Balkankrigen i 1990'erne blev der spredt et stort antal landminer ud over hele Bosnien. Mange af sprængladningerne detonerede aldrig. De har lemlæstet hundredvis af mennesker efter krigen, siger Norsk Folkehjelp.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker